INVITATION TIL KLUBAFTEN

11-02-2020

Ohøj kære medsejlere, 

Esben(fartøjsinspektør) og Sarah(kasserer) her. 

Vi har besluttet os at forsøge med et nyt initiativ her i VB - KLUB AFTEN.

Hvornår? 

Sidste onsdag i hver måned. Første gang onsdag den 26. februar fra kl. 19-21.

Og hvad går det så ud på? 
Ser I - vi er jo en stor medlemsskare med forskellige både og forskellige kompetencer. Mange af os har nok lært(eller forsøger i hvertfald) kunsten at “gøre det selv” hvad angår en lang række opgaver og projekter på bådene. 

Så hvorfor ikke lære fra sig tænkte vi? 
Nogle kan vise hvordan man laver glasfiber eller gelcoat, andre har godt styr på oliefyr, nogle har erfaring med hvordan man arbejder med teak, reparerer sejl eller kalecher og meget meget andet. 

Lad os lære af hinanden. I praksis. 
Og måske gøre vores sejlerværksted lækkert og brugbart hertil. Vigtigst af alt skal vi have nogle gode aftener og nyde det gode fællesskab om vores alle sammens fælles interesse. 

På den første klubaften vil vi tale sammen om muligheder og brainstorme på temaer for de kommende klubaftener. 

Klubben er vært med aftenskaffe, the og kage. 

Vi håber at se en masse glade sejlere - mænd som kvinder - til VB´s første klubaften. 

Meld gerne tilbage til Esben eller Sarah hvis I deltager, så vi har en ide om hvor mange der kommer.

Opslaget vil også blive opsat i klubhuset en af de kommende dage. 

De bedste sejlerhilsner, 

Esben og Sarah